Psykologisk baggrund
I psykologien er der næppe en teknik, der er bedre egnet til at sikre mere motivation: gode mål. I nogle virksomheder er det stadig almindeligt at sige: "Gør dit bedste." Alligevel er det bevist: Specifikke, ambitiøse mål fører næsten altid til højere præstationer.
For at sætte dig et godt mål bør du for det første overveje SMART-formlen, og for det andet, og frem for alt, forskellen mellem læringsmål og præstationsmål. Hvis det ikke siger dig noget, så tag et kig på vores blogartikel om det.
Til gennemgang i Retro
Så når nu mål er så vigtige: Hvor står du her? Er du opmærksom på de SMART-regel og den Forskel mellem Lærings- og præstationsmål?
For at kunne reflektere over dine mål i teamet og eventuelt revidere dem, kan følgende hjælpe dig Vores varer (se også kategorien "Teammål" i vores artikelpulje):
- Målsætninger: Mine mål er på linje med mine kollegers mål.
- Vores nuværende teammål er opdelt i nok delmål.
- Vi arbejder sammen mod et eller flere klare mål.
Hvis du beder om feedback fra holdet før retroen, vil du have en "upartisk" mening om holdet. På den måde kan du besvare følgende spørgsmål: Har I et mål –, og hvis ja, har alle det samme mål i tankerne? Er det opdelt i tilstrækkeligt mange delmål? Har alle et klart defineret, målbart delmål? Er delmålene afstemt med hinanden?
Formålet med retroen er at skabe mere klarhed om jeres mål i teamet og sikre, at I har sat "gode mål" (i betydningen af de nævnte kriterier).
Hvis du er utilfreds med dine mål, kan du sætte dig et nyt mål. Til det kan du lave øvelse 1. Hvis du allerede har et godt mål (eller efter øvelse 1), kan du lave øvelse 2 og lave en pre-mortem, hvis du har brug for det.
Øvelse 1: Sæt et nyt mål
Følgende procedure kan tjene som grundlag for at definere et nyt eller bedre mål (varighed: ca. 30 min.):
- 5 minutter: I henhold til Delphi-metoden: Hver deltager tænker individuelt over et nyt eller bedre mål. På forhånd kan du påpege, at dette mål også kan defineres uafhængigt af "arbejdsmålene", dvs. det kan referere til bløde faktorer: Kommunikation, konfliktberedskab eller vidensudveksling.
- Eksempel: Alle spiser frokost med hinanden én gang 1:1 inden for den næste måned. De taler om de aktuelle problemer og udfordringer. (Dette vil sandsynligvis have en positiv effekt på forskellige mål).
- 10 minutter: I det næste trin diskuteres målene i små grupper, og hver lille gruppe bliver enige om f.eks. to til tre forslag.
- 2 minutter pr. gruppe: Nu præsenterer hver lille gruppe de to mål sammen. De bliver skrevet ned, så alle kan se dem.
- 10 minutter: Målene prioriteres – f.eks. ved at sætte prikker –, og man bliver enige om et mål.
Det siger sig selv, at det er vigtigt, at dette mål regelmæssigt diskuteres (f.eks. i retrospektivet) og om muligt opnås, så teamet udvikler self-efficacy.
Det er også grunden til, at det ikke er tilrådeligt at sætte sig flere ambitiøse mål: Det er bedre at starte i det små. Muligheden for at sætte flere mål vil komme igen. Fordi du bør sætte nye gode mål regelmæssigt (for eksempel hver 3. måned) for ikke at planlægge for langt frem.
Når du er færdig, kan du tilføje endnu en øvelse til denne: pre-mortem.
Øvelse 2: Før-mortem
Mange mennesker ser altid farer og risici. Pre-mortem-metoden udnytter denne evne og omdanner disse bekymringer til produktive ideer. I en pre-mortem stilles følgende spørgsmål:
- Hvis du ikke nåede vores mål, hvad ville årsagen så være?
Her kan Delphi-metoden bruges på en tilsvarende måde (se øvelse 1). Risikofaktorer kan indsamles og diskuteres (først individuelt og derefter i små grupper). Disse kan så løbende revideres i grupperne. Det giver dig et perfekt grundlag for at finde på måder at overvinde forhindringerne på.
Du kan finde flere oplysninger om pre-mortem her i vores blogtekst.
Så det var det. Held og lykke med at reflektere over en af de vigtigste faktorer for succesfulde teams. Den næste vigtige faktor – Kommunikation i teamet – kan stadig følge med nu.
