Forskelle Team Lead vs. Scrum Master: Er begge dele muligt?

Scrum Master vs Team Leader: En Scrum Master og en Team Lead har forskellige roller og ansvarsområder i en agil kontekst, selvom der kan være et vist overlap afhængigt af organisationen, og hvordan de strukturerer deres teams. Nedenfor finder du nogle forskelle mellem de to roller.

Jeg vil også se nærmere på, hvornår og hvordan det kan være muligt at udfylde begge roller på samme tid. Så meget på forhånd: Det er ikke ideelt.

Lad det være sagt med det samme, at der ifølge Scrum Guiden ikke findes nogen Team Leader i et Scrum-team – der findes kun en Scrum Master, en Product Owner og udviklingsteamet. Dette observeres dog ofte anderledes i praksis.

Her er altså nogle grundlæggende forskelle mellem en Scrum Master og en Team Leader. Én ting skal siges – de er naturligvis forenklede og vil i praksis sikkert ikke altid blive efterlevet præcis sådan.

1. Fokus på proces vs. fokus på resultater:

   • Scrum Master fokuserer primært på Scrum-processen og sikrer, at teamet følger de agile principper og Scrum-retningslinjer. Fokus er på at fjerne forhindringer, forbedre produktiviteten og optimere processen.
   • En Team Leader er derimod mere fokuseret på at opnå teamets mål og resultater. Team Leaderen påtager sig ofte en lederrolle for at sikre, at teamet når sine mål og samarbejder effektivt. Desuden har vedkommende ofte en teknisk baggrund, for eksempel som Senior Developer, og har derfor eventuelt også som mål at videreudvikle junior-udviklere fagligt – men i mindre grad menneskeligt.

2. Ansvarsområder:

   • Scrum Master er ansvarlig for at sikre, at teamet forstår Scrum-processen, overholder den og løbende forbedrer den. Fokus er på at skabe et optimalt miljø for teamet.
   • En teamleder er mere ansvarlig for teamets præstationer og resultater. Det kan omfatte ressourceplanlægning, målsætning, præstationsevalueringer og generel teamledelse.

3. Teamledelse vs. facilitering:

   • Teamlederen har en mere aktiv rolle i teamledelsen og giver klare instruktioner for at sikre, at teamet når sine mål. Teamlederen kan også være ansvarlig for teammedlemmernes karriereudvikling.
   • Scrum Masteren, på den anden side, indtager mere en støttende og faciliterende rolle. Deres fokus er på at skabe et miljø, hvor teamet kan arbejde selvstændigt og fjerne forhindringer, der kan hindre fremskridt.

4. Autoritet og beslutningskompetence:

   • En teamleder har normalt mere autoritet og beslutningskraft end Scrum Masteren. Teamledere kan have direkte autoritet til at træffe beslutninger og styre ressourcer.
   • Scrum Masteren har generelt ingen direkte beslutningsmyndighed over teamets arbejde, men arbejder snarere for at sikre, at teamet handler på en selvorganiseret måde. Forhindringer identificeres og sendes videre til de rette personer, så de kan blive løst.

5. Hierarki og autoritet:

   • Scrum Master: Scrum Masteren har som regel ingen disciplinær myndighed over teammedlemmerne. Deres autoritet er mere baseret på indflydelse og coaching.
   • Teamleder: Teamlederen har ofte det disciplinære ansvar og kan have en direkte indflydelse på teammedlemmernes karriereudvikling.

6. Målsætning:

   • Scrum Master: Hovedformålet med Scrum Master er den løbende forbedring af teamet og den agile proces.
   • Teamleder: Teamlederens mål er at maksimere teamets effektivitet, så det kan nå sine professionelle mål.

"Mange teammedlemmer tør ikke sige deres mening!"

Løs denne udfordring

"Vi opdager for mange uventede problemer og fejl på et sent tidspunkt!"

Løs denne udfordring

"Hvorfor tager det mig nogle gange timer at forberede et simpelt tilbageblik?"

Løs denne udfordring

Som nævnt ovenfor er det ikke længere klassisk Scrum, hvis man har en klassisk teamlederrolle i teamet. 

Ikke desto mindre gør mange virksomheder det anderledes og har eventuelt begge roller. Hvis det nu engang er tilfældet – hvad bør man så være opmærksom på?

1. Tidsbyrde:

   • Begge roller kræver tid og engagement. Faren er, at personen bliver overbelastet, især hvis kravene og ansvaret for begge roller i en organisation er høje.

2. Potentiale for konflikt:

   • Der kan opstå konflikter mellem de to rollers krav og prioriteter. For eksempel kan fokus på procesoptimering (Scrum Master) være i konflikt med teknisk lederskab og beslutningstagning (Team Lead).

3. Interessekonflikter:

   • Det kan være svært at handle objektivt og upartisk, især når det drejer sig om disciplinærsager eller individuelle præstationsvurderinger.

4. Selvorganisering af teamet:

   • En af Scrum Masterens vigtigste opgaver er at gøre det muligt for teamet at organisere sig selv. Hvis den samme person også er den tekniske leder, skal man sørge for, at teamets selvorganisering ikke forringes.

5. Afklaring af roller:

   • Det er vigtigt at definere klare forventninger og grænser for de to roller, så teamet og organisationen forstår, hvordan ansvaret er fordelt.

6. Yderligere uddannelse og støtte:

   • Det kan være nyttigt at få træning eller støtte i begge roller for at sikre, at personen er fortrolig med både de nyeste agile praksisser og de nødvendige tekniske færdigheder.

7. Løbende refleksion og tilpasning:

   • Det er vigtigt regelmæssigt at reflektere over og vurdere, hvor effektivt den dobbelte rolle udføres. Det kan være nødvendigt med justeringer for at sikre, at begge aspekter af rollen er tilstrækkeligt tilgodeset.

8. De rigtige værktøjer:

   • Der findes bestemt værktøjer, som kan gøre arbejdet for både en Team Lead og en Scrum Master drastisk mere effektivt, såsom Echometer (mere om dette nedenfor). Disse værktøjer bør bruges aktivt.

Der kan være fordele ved at have en person i begge roller, såsom en stærkere integration af teknisk og proceduremæssig ledelse. Men man skal huske på de udfordringer og potentielle konflikter, der er nævnt ovenfor. I nogle organisationer er denne dobbeltrolle bevidst valgt, mens andre skelner skarpt mellem de to positioner.

Den næste grafik leder godt hen til vores næste afsnit – et lille tip: En-til-en-møder er i begge roller et af dine største redskaber til at gøre dit team succesfuldt.

Kontinuerlig forbedring er et af kerneemnerne for en Scrum Master – og det bliver ofte forsømt, hvis rollen kun udføres ved siden af andre opgaver. I det tilfælde kan Echometer hjælpe. Det er udviklet specielt til teams, der eventuelt ikke har en dedikeret fuldtids Scrum Master til deres team.

På den ene side hjælper Echometer med teamcoaching med et retrospektivt værktøj, men også med et værktøj til en-til-en-møder. Det fokuserer på at gøre alle teamledere fra agile teams, der har regelmæssige en-til-en-møder, mere effektive.

Gør dine 1:1-møder spændende, mål tendenser og, frem for alt, gør fremskridt i udviklingen af dine softwareudviklere!

Prøv gerne en af vores skabeloner, se nedenfor. Den følgende skabelon er en standardskabelon til for eksempel en-til-en-møder hver anden uge. Den indeholder også et målbart “stemningstjek” til sidst, som du naturligvis kan tilpasse:

👋 Velkommen & Icebreaker

• Hvordan er vejret lige nu i dit projekt / dine opgaver?

📕 Emner Medarbejder [Navn]

• …

👈 Emner Leder

• Hvad gik godt?
• Udfordringer?
• Næste prioriteter?

⁉️ Stemningstjek (undersøgelse)

Åbn skabelon i 1:1-værktøj

At påtage sig rollerne som Scrum Master og teamleder på samme tid er ikke ideelt og kan ikke anbefales. Samtidig er det sandsynligvis en realitet i mange teams. I dette tilfælde kræver rollen omhyggelig tidsstyring, klar kommunikation og evnen til at skifte mellem procesorienteret coaching og teknisk lederskab.

Selvom det er muligt, bør teams og organisationer overveje udfordringerne og eventuelt overveje en klar opdeling af opgaverne for at sikre et effektivt agilt samarbejde.

Til sidst endnu en henvisning: Hvis du har lyst til at prøve, hvordan det føles at videreudvikle dit team med vores værktøj: Du kan herunder starte en agil retrospektiv uden login, i dette tilfælde en “Keep, Stop, Start” workshop. 

Alternativt kan du blot videresende vores hjemmeside til de ansvarlige kolleger: www.echometerapp.com.

How to

Hold Stop Start Retro: Sådan forløber retroen

1. Random Icebreaker (2-5 minutter)

   Echometer stiller en generator til rådighed med tilfældige check-in-spørgsmål.

2. Gennemgang af åbne tiltag (2-5 minutter)

   Før man går i gang med nye emner, bør man tale om effektivitetskontrol for at se, hvad der er blevet af tiltagene fra tidligere retrospektiver. Echometer viser automatisk alle åbne Action Items fra tidligere retros.

3. Diskuter retro-emner

   Brug de følgende åbne spørgsmål til at samle jeres vigtigste indsigter. Først skjult for hver især. Echometer gør det muligt at afsløre hver kolonne på retro-boardet enkeltvis for derefter at præsentere og gruppere feedbacken.

   • Fortsæt: Hvad skal vi beholde?
   • Stop: Hvad skal vi stoppe med?
   • Start: Hvad skal vi begynde at gøre?

4. Catch-all spørgsmål (Anbefalet)

   For at andre emner også får en plads:

   • Hvad vil du ellers gerne tale om i retroen?

5. Prioritering / Afstemning (5 minutter)

   På retro-boardet i Echometer kan I nemt prioritere feedbacken med afstemningsfunktionen. Afstemningen er naturligvis anonym.

6. Definer tiltag (10-20 minutter)

   Via plus-symbolet ved en feedback kan man oprette et linket tiltag. Er du ikke sikker på, hvilket tiltag der er det rigtige? Så åbn i stedet et whiteboard om emnet via plus-symbolet for at brainstorme kerneårsager og mulige tiltag.

7. Checkout / Afslutning (5 minutter)

   Echometer gør det muligt at indsamle anonym feedback fra teamet om, hvor hjælpsom retroen var. Dette resulterer i en ROTI-score ("Return On Time Invested"), som I kan tracke over tid.

Hold Stop Start Retro

Fortsæt: Hvad skal vi beholde?

Stop: Hvad skal vi stoppe med?

Start: Hvad skal vi begynde at gøre?

Åbn denne retro nu