Alle påstår vel, at de har evnen til at reflektere over sig selv. At det ikke nødvendigvis er tilfældet, viser et personligt eksempel: Sidste torsdag, efter fem år, mødte jeg tilfældigvis en skolekammerat, Johannes, da vi rejste med Echometer til en karrieremesse (se vores Linked-In-indlæg). Efter en kort samtale kom det ud af ham:

"I sidste uge talte jeg stadig om dig med Lukas. Jeg gjorde grin med din måde at tale på. Du talte altid så hakkende i skolen ... så staccato-agtigt." Tak, Johannes. Det var godt at se dig. Jeg syntes, det var sjovt. Og han fulgte op med: "Sådan taler du ikke mere." 

Det interessante ved alt dette: Jeg var ikke klar over, at jeg blev opfattet på denne måde i skolen, og jeg har heller ikke bemærket en ændring gennem årene. Og her er vi så midt i emnet.

Hvor godt kan jeg egentlig vurdere mig selv med hensyn til ting som personlighed, præstation og intelligens? I arbejdssammenhæng er dette spørgsmål meget relevant – og bestemt et særligt vigtigt krav til ledere. Det viser undersøgelser: 

Jo bedre en leder kan vurdere sig selv, jo bedre bliver medarbejderens præstation, sociale adfærd og loyalitet.

Whittington, Coker, Goodwin, Ickes & Murray, 2009; Fleenor, Smither, Atwater, Braddy & Sturm, 2010

En ting først: Hvad er korrelationer?

For at besvare spørgsmålet om nøjagtigheden af selvevaluering, f.eks. på personlighed – og dermed spørgsmålet om det vigtigste krav til ledere - hjælper det at forstå, hvad korrelationer er. En korrelation er et statistisk mål for, hvor stærkt to variabler er relateret. Den kan variere fra -1 til 1, hvor et negativt tal betyder en negativ korrelation. Jo tættere korrelationen er på 0, jo lavere er korrelationen.

Disse eksempler skulle gøre det tydeligere: Enæggede tvillinger har de samme genetiske forudsætninger. Så hvis den ene tvilling er meget intelligent, vil den anden sandsynligvis også være det (korrelation: 0,81; Loehlin, 1992).

Et andet eksempel: De, der er intelligente, er også mere tilbøjelige til at være uddannede (korrelation: 0,70). Eller: Jo fattigere en person er, jo mere sandsynligt er det, at han eller hun begår kriminelle handlinger (korrelation: 0,25); Hsieh & Pugh, 1993). I det sidste eksempel er korrelationen betydeligt lavere. Relateret til dette: Det faktum, at en korrelation ikke altid er synonym med en årsagssammenhæng (!), fremgår af følgende eksempler i denne artikel. 

Men hvor høj er korrelationen mellem min Vurdering min personlighed og min faktisk Personlighed?

Krav til ledere: sammenhæng mellem selvopfattelse og andres opfattelse

Ganske lavt. Den følgende graf viser korrelationerne.

Hvad fortæller det os? At vores selvvurdering – vores selvbillede – er relativt unøjagtigt. Ikke kun gode ledere, men også Scrum Masters eller coaches bør være opmærksomme på dette fænomen og altid øve sig i selvrefleksion. Men ikke kun det – det er også nyttigt at få regelmæssig feedback. Jean diskuterer, hvad der kan hjælpe her, og hvorfor vi er så dårlige til at vurdere os selv i første omgang. dette blogindlæg. 

Hvis du vil fremskynde refleksionsprocessen og dermed et meget vigtigt krav til ledere, er det værd at tage et kig på vores 360º feedback-værktøj. 360-graders feedback kan bruges, hvis man overholder nogle få centrale regler (se en Endnu en blogartikel af mig) – være velegnet til at stimulere vores selvbevidsthed gennem refleksion. Og i sidste ende måske endda fremkalde adfærdsændringer hos enkeltpersoner.

Krav til lederskab – Kilder

Atwater, L., Waldman, D., Ostroff, C., Robie, C., & Johnson, K. M. (2005). Self–other agreement: Comparing its relationship with performance in the US and Europe. International Journal of Selection and Assessment, 13(1), 25-40.

Asendorpf, J. B. (2015). Personcentrerede tilgange til personlighed.

Fleenor, J. W., Smither, J. W., Atwater, L. E., Braddy, P. W., & Sturm, R. E. (2010). Selv1TP9Anden vurderingsaftale i ledelse: En gennemgang. The Leadership Quarterly, 21(6), 1005-1034.

Harris, M. M., & Schaubroeck, J. (1988). A meta-analysis of self-supervisor, self-peer, and peer-supervisor ratings. personnel psychology, 41(1), 43-62.

Hsieh, C. C., & Pugh, M. D. (1993). Fattigdom, indkomstulighed og voldelig kriminalitet: en metaanalyse af nyere samlede datastudier. Criminal justice review, 18(2), 182-202.

Loehlin, J. C. (1992). Gener og miljø i personlighedsudvikling. Newbury Park, Californien: Sage

Whittington, J. L., Coker, R. H., Goodwin, V. L., Ickes, W., & Murray, B. (2009). Transaktionsledelse på ny: selv1TP9andre-aftale og dens konsekvenser. Journal of Applied Social Psychology, 39(8), 1860-1886.

Titelbillede designet af yanalya / Freepik.